Slut med at lukrere på friværdien

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2010. Af Jørgen RasmussenDato: 24.8.2010

I Iighed med masser af andre danske bolig-ejere har Vibeke og Morten levet over evne i mange år. En solid årsindkomst tæt på en million kroner er gennem de seneste 10 år blevet suppleret med en stigende belåning af rækkehuset i Allerød, som i gennemsnit har indbragt en ekstra "indtægt" på små 4.000 kroner månedligt.

Vibeke står som eneejer af rækkehuset og må efter 10 års ejerskab konstatere, at gælden i boligen er øget med 588.000 kroner. Familien ved ikke præcist, hvad pengene er gået til, men med til billedet hører, at Morten står som ejer af en Land Rover til en værdi af 120.000 kroner og en andel i en motorbåd til en anslået værdi af cirka 200.000 kroner.

På den anden side tegner Vibeke sig for en gæld på 1,9 millioner kroner i rækkehuset og en 10 år gammel Fiat Seicento til en anslået værdi af cirka 20.000 kroner.

I sig selv ser familiens økonomi dog ikke særlig anstrengt ud. Med en månedlig indkomst efter skat på cirka 50.000 kroner og en moderat boligudgift burde der være masser af luft i økonomien til både sommerferier og opsparing i boligen. Men et eller andet sted er det imidlertid gået galt med forbruget og parternes fælles ansvarlighed over for hinanden erkender både Morten og Vibeke.

Erkendelsen falder på baggrund af en konstatering af, at de to parter tilsammen bruger 25.000 kroner om måneden på mad og lommepenge. "På den ene side forstår jeg simpelt hen ikke, hvad pengene bliver brugt til. På den anden må jeg nok indrømme, at jeg er god til at bruge penge. Jeg er lidt af en impulsshopper og har altid fået eller købt, hvad jeg har haft lyst til. Jeg er nok lidt dårligt "opdraget" på den led," lyder det fra Morten.

Vibeke derimod kommer fra en vestjysk familie, hvor der absolut ikke blev brugt flere penge, end der kom ind på kontoen. "Jeg synes, at det er irriterende, at vi aldrig har penge nok. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke har råd til de samme ting som vores venner," siger hun.

Stigende rente vil ramme dem benhårdt

En ting er imidlertid det daglige forbrug, der helt klart er for højt til at kunne rummes inden for budgettet. En anden ting er fremtiden, hvor Mette Reissmann hurtigt ser to alvorlige trusler:

"I har finansieret boligen med et afdragsfrit rentetilpasningslån, hvor der på et tidspunkt skal betales afdrag, og hvor vi også må forvente en stigende rente inden for et års tid eller to. Stiger renten med blot et procentpoint, og I også skal begynde at betale afdrag, bliver den månedlig ydelse mere end fordoblet," siger hun.

"Dertil kommer, at Morten ikke indbetaler penge på en pensionsordning. Morten vil derfor være ret dårligt stillet om 20 år når, når han går på pension. Og de to problemer bør I få løst sammen med en bedre styring af økonomien," fastslår Mette Reissmann.

Udfordringen for familien er, at der skal rettes op på økonomien, før det bliver for sent. Som det er i øjeblikket, har familien stort set ingen økonomisk buffer, der kan tage af for effekten af en periode med arbejdsløshed eller et markant løft i renteniveauet.

Den hidtidige finansieringskilde i form af friværdi i boligen er stort set løbet tør, da friværdien er skrumpet ind til omkring 100.000 kroner. Fra nu af skal der andre boller på suppen, hvis familien også ønsker en hæderlig levestandard i årene fremover.