Bekrymring præger billedet

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 1, 2010. Af Jørgen Rasmussen

Privatøkonomisk er der ikke så meget at se frem til i 2011. I modsætning til i 2010 kan vi hverken glæde os over skattelettelser eller en ny dosis SP-penge til ekstra forbrug.

Tværtimod ligger risikoen for en fyreseddel i underbevidstheden hos mange danskere, og den automatiske lønstigning, der tidligere lå i et jobskifte, er lige nu ikke-eksisterende. Danskernes forbrugslyst vil derfor fortsat være præget af usikkerhed omkring privatøkonomien.

På den baggrund ser forbrugerøkonom Ann Lehmann fra Nordea med kontrolleret optimisme på udsigterne for 2011. "Vi har endnu ikke offentliggjort vores årlige Bekymringsbarometer, men meget tyder på, at danskerne fortsat vil spekulere en del over de økonomiske fremtidsudsigter. Derfor ser vi også en fortsat høj opsparing og en begrænset vækst i privatforbruget," siger hun.

Nye tider på jobmarkedet

Risikoen for arbejdsløshed, som senest er aktualiseret med fyringerne i Vestas-koncernen, giver et fundamentalt anderledes jobmarked, hvor arbejdsgiveren ofte sidder med de stærkeste kort.
"Du kan ikke længere valse fra det ene job til det andet og få en klækkelig lønstigning med i købet. Hele job-klimaet har ændret sig, og der skal hænges mere i for at beholde jobbet," vurderer Ann Lehmann.

Overordnet set ser hun ikke de store muligheder for en udvidelse af forbruget i 2011. Fødevare- og energipriser er på vej op, en mindre gruppe af børnefamilier får skåret i børnechecken. Og efter en slankning i den private sektor får vi i 2011 en fyringsrunde inden for den offentlige sektor, primært i kommunerne.

"Der er ikke den jobsikkerhed i den offentlige sektor, som der tidligere har været. Der er lagt op til en tilpasning af arbejdsstyrken, hvor kommunalt ansatte risikerer at blive fyret. Og det giver natur-ligvis en usikkerhed hos lønmodtagerne," siger hun.
Derfor kan det måske være gavnligt at skrue ned for risikoen på andre områder. Ann Lehmann foreslår i hvert fald, at boligejere med variabelt forrentede lån overvejer, om de nu også har det rigtige lån.

"Renten på et F1-lån er meget lav i øjeblikket. Og vi kan se, at det har været en god forretning i en periode, men vi skal ikke mere end to år tilbage, før F1-renten lå meget højere. Som boligejer bør du derfor overveje, om F1-lånet er det rigtige lån for dig," siger hun. På den anden side vurderer Ann Lehmann dog, at hvis familien har råd til at klare en rentestigning, så er F1-lånet stadig en god løsning.

Udvikling i forbrugertillid

Forbrugernes tillid til de økonomiske fremtidsudsigter bundede kort efter krakket i Lehmann Brothers den 15. september 2008, hvor hele det finansielle system stod over for en total nedsmeltning.

Kilde: Danmarks Statistik