Dansk økonomi på ret kurs

Af Anders AnkerstjerneDato: 5.7.2010.

• Send

Økonomi:

Det er hårdt arbejde at være finansanalytiker for tiden. Mens nogle af de økonomiske indikatorer peger på lysere tider for dansk økonomi, peger andre nøgletal på en forværring af den økonomiske situation.

Men hvad er mest korrekt? Er Danmark på vej ud af krisen, eller går vi fortsat store, økonomiske udfordringer i møde?

De gode nyheder

Kigger man på statistikken, er der masser af opmuntrende økonomiske nyheder for danskerne.

Boligsektoren melder om et stigende antal handeler, bankerne om stigende pengestrømme, ja selv ledigheden er ifølge Danmarks Statistik faldet en smule på det sidste.

Og forbedringerne spreder sig tilsyneladende helt ud til den enkelte dansker.

De danske husholdningers disponible indkomst steg således i første kvartal af året med 5,1 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er indkomsten tilbage på niveauet fra toppen i 2006 - altså før finanskrisen holdt sit indtog.

Samtidig steg danskernes forbrug med 5,5 procent, og er dermed godt på vej tilbage imod niveauet fra det sidste kvartal af 2007, hvor forbruget nåede hele 220 mia kroner - vel at mærke inklusive julemåneden.

Meget ser altså ud til at gå i den rigtige retning.

Men efter mange års overdreven optimisme endte i store økonomiske bobler, er det relevante spørgsmål, om tingene nu også går i den rigtige retning - sådan på lidt længere sigt. Eller om det nuværende opsving i økonomien blot er endnu en korrektion på vej nedad?

De dårlige nyheder

For på trods af de gode nyheder, er der er nemlig også masser af dårlige nyheder blandt de mange økonomiske indikatorer. Byggebranchen rapporterer om lave ordrebeholdninger og faldende forventninger til de kommende måneder. I industrien har en faldende ordrebeholdning fået virksomhederne til at skrue forventningerne til de kommende måneder ned. Hvilket kan ses på væksten i den private sektor, der igen sætter spor i de offentlige budgetter.

Den offentlige formue svandt således ind i årets første kvartal fra 74 mia kroner til 50 mia kroner, og dermed forsatte den danske nettoformue med at forsvinde, som den har gjort det siden slutningen af 2008.

Der er altså al mulig grund til at være forsigtig med optimismen, og skyldtes stigningen i forbruget for resten ikke hovedsageligt, at danskerne brugte mange flere penge på brændsel og elektricitet end normalt på grund af den kolde vinter?

Og skyldtes den stigende disponible indkomst ikke blot kortsigtede løsninger som skattelettelser og indhug i husholdningernes opsparinger?

De gode nøgletal vejer tungest

Det kan altså være svært at blive klog på den økonomiske situation, men spørger man eksperterne, er der ikke nogen tvivl: Den danske økonomi er på vej op til overfladen - også sådan for alvor.

Ifølge cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, skyldes forvirringen, at en lavkonjunktur sætter spor i økonomien lang tid efter at den har passeret bunden:

"Den offentlige sektor vil altid have underskud på dette tidspunkt i en økonomisk krise, og det kommer vi til at se en tid endnu. Nogle af de økonomiske faktorer kommer helt naturligt igennem lavkonjunkturen før andre. For eksempel rammer industrien traditionelt bunden af krisen ni til tolv måneder før arbejdsløsheden - og den forsinkelse betyder altså, at industrien kommer først ud af krisen og kan være i bedring, imens arbejdsløsheden stadig er det modsatte. Og det giver modstridende indikationer fra nøgletallene," forklarer han.

Også hos Jyske Bank har eksperterne den optimistiske kasket på, selvom ikke alle nøgletallene er lige positive:

"Detailomsætningen er en god indikator for det private forbrug i samfundet sammen med bilsalget og dankortomsætningen, og disse tal ser gode ud nu. Og så er der jo arbejdsløsheden, der netop er faldet for anden måned i træk. Det betyder sammenlagt, at der er kommet gang i forbruget, og når folk køber flere varer, skal der også produceres mere," forklarer makroanalytiker Niels Rønholdt fra Jyske Bank.

Ingen vækst-fest i sigte

Især én ting har været med til at give forbrugerne flere penge imellem hænderne, nemlig den lave rente. Hvor det for få år siden kostede omkring 50.000 om året at låne en million, kan boligejerne i dag låne det samme til omkring 15.000 kroner om året. Overskuddet er havnet i husholdningernes lommer, og det har været med til at trække de økonomiske nøgletal opad.

Alligevel maner eksperterne til besindighed. For økonomisk fremgang er ikke ensbetydende med, at alt snart er tilbage ved det gamle, tværtimod. De lave renter rækker ikke ind i himlen, understreger Niels Rønholdt:

"Det er skattelettelserne og de lave renter, der giver folk flere penge imellem hænderne. Men når vi kommer lidt længere frem, er de penge så at sige brugt, og så forventer vi, at kurven flader ud. Spørgsmålet er så, om forbruget vil holde sig oppe, når lempelserne mister deres effekt. Det tror vi, at det vil. Det vil gå langsommere og mere stille af sig, end vi har været vant til, men på mange måder er vi på vej fremad og ud af krisen," vurderer han.

Hos Nordea er man enig i, at den øgede likviditet vil miste sin effekt med tiden og vil blive erstattet af en fortsat, men mere beskeden vækst.

"Pointen med sådan noget som skattelettelser og lave renter er jo, at de skal få opsvinget til at være selvbærende, og jeg tror ikke på, at vi kører ind i endnu en nedtur. Den grundlæggende strukturelle mekanisme, hvor økonomien rejser sig igen efter en nedtur, den vil stadig være her. Men vi bliver nok nødt til at vænne os til en vækst, der er mere beskeden, for der er ikke meget, der tyder på, at det bliver et buldrende opsving," siger Helge Pedersen.

Dansk økonomi sundere end USA's

Ifølge seniorøkonom hos Sydbank, Werming Pedersen, afhænger optimismen dog mere af, hvad man forventer af den internationale økonomi, end hvad man kan måle på den danske. For hvis ikke vi kan eksportere vores varer til især de nordeuropæiske og skandinaviske lande, kan vi ikke hjælpe os selv ud af krisen.

"Helt overordnet er vi ufatteligt afhængige af, hvad der sker i udlandet. Derfor kigger vi mere på signalerne fra USA og EU, og her er der faktisk tegn på, at den økonomiske aktivitet vil falde i andet halvår i år. Men både den tyske og den svenske industri går rigtigt godt, og det er godt for Danmark," forklarer han.

Werming Pedersen slår fast, at den danske økonomi ser langt sundere ud end både den amerikanske og den generelt europæiske, og at vi derfor kan forvente at klare os bedre gennem krisen end mange andre lande. Og det betyder, at også han, på trods af den usikre globale situation, er overbevist om, at situationen i øjeblikket kan beskrives som en fremgang:

"Det er helt klart, at der er tegn på forbedringer i en række af de centrale økonomiske faktorer, og det giver grundlag for at tro på økonomiske forbedringer i fremtiden," konkluderer han.

Forsigtige forbrugere

Om økonomernes forudsigelserne holder stik kan kun tiden vise, men indtil videre er optimismen under alle omstændigheder forsigtig.

På trods af de seneste måneders stigninger i forbrugernes økonomi, er forbrugertilliden - og dermed forbrugernes forventninger til økonomien - nemlig faldet.

Det ændrer dog ikke ved, at de danske forbrugere samlet set forventer, at deres økonomiske situation vil være bedre om et år, end den er i øjeblikket. Og ifølge eksperterne får de ret.

Nøgletal fra Danmarks Statistik:
Husholdningernes disponible indkomst steg
Stor stigning i detailhandlen
Stadig lave forventninger i byggeriet
Serviceerhvervenes forventninger stiger
Igen et lille fald i ledigheden