Fornuftige overvejelser, når du køber i udlandet

Af Søren ReinauDato: 10.1.2007

Tilsyneladende favorable vilkår holder ikke altid i byretten. De gyldne løfter viser sig senere - efter en del af købesummen er betalt - ikke at have hold i virkeligheden.

I mange lande er stillingsbetegnelsen som ejendomsmægler ubeskyttet. Alle må kalde sig ejendomsmæglere, og det kan tiltrække folk med blakket forretningsmoral. Derfor er almindelig sund skepsis at anbefale, uanset hvilken nationalitet mægleren har. Dansk Ejendomsmæglerforening har et sæt etiske regler, som medlemmer, der sælger boliger i udlandet, skal følge.

Benytter du en lokal mægler, så kig efter en anerkendt ejendomsmægler, der har tilladelse til at handle med fast ejendom - om muligt gerne en statsautoriseret. Nogle købere vælger også at benytte en såkaldt købermægler, som på deres vegne finder en eller flere boligemner og hjælper med forhandling om pris og vilkår.

Særlige forhold ved køb i udlandet

Grundlæggende skal man tage samme forholdsregler ved et boligkøb i udlandet som i Danmark. Uden for landets grænser er forsigtigheden blot endnu mere påkrævet, for ofte er boligmarkedet langt fra så reguleret som det danske.

Du skal blandt andet sørge for:

* at have din egen uvildige advokat og/eller rådgiver. Vedkommende skal kende boligmarkedet, faldgruberne og også gerne den danske lovgivning - eksempelvis skattelovgivningen - der har indflydelse på økonomien i købet.

* at gennemgå ejendommen grundigt med en bygningssagkyndig, før der skrives under på en købsaftale. Ofte er forbrugerbeskyttelsen af køber minimal, og ejendommen købes som beset.

* at få skrevet ind i købsaftalen, at handlen er betinget af din advokats godkendelse - et såkaldt advokatforbehold. Så kan handlen annulleres, hvis du overser faldgruber, og advokaten kan betinge købet på vilkår, som gør handlen sikrere.

* at undlade udbetaling, depositum, reservationsgebyr eller lignende direkte til mægler eller sælger, når du underskriver købsaftale. Få i stedet advokatforbeholdet ind i aftalen, så advokaten kan se nærmere på den først. Typisk vil en advokat få indføjet, at pengene skal deponeres i en bank, og købesummen først frigives til sælger, når den aftalte handel falder på plads.

* at tage højde for finansieringen på forhånd, hvis boligen ikke betales med frie midler. Realkreditselskaber som de danske findes sjældent i udlandet. Køber man ikke kontant, må boligen derfor finansieres via eksempelvis friværdi i huset herhjemme eller måske via en dansk bank eller et realkreditselskab, som finansierer boligkøb i det pågældende land.