Store lejligheder hitter som forældrekøb

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 6, 2011. Af Esben Sylvest

Da priserne på ejerlejligheder toppede i 2006, måtte mange studerende tage til takke med en beskeden etværelseslejlighed, når mor og far spyttede i puljen til et forældrekøb. Ofte rakte budgettet simpelt hen ikke længere. I dag er det en finanskrise siden, og ungerne kan nu gradvist vænne sig til mere albuerum.

Læs også: 7 gode råd om forældrekøb

Priserne er faldet i de store studiebyer, og forældrekøberne satser nu ikke alene på de traditionelle toværelseslejligheder igen, men køber også treværelses og i nogle tilfælde endda lejligheder med fire værelser. "Der kom for alvor gang i markedet for forældrekøb igen, da priserne stabiliserede sig i midten af 2009, og siden dengang har vi set bevægelsen mod køb af større lejligheder som forældrekøb. Efterhånden er en treværelseslejlighed blevet et helt klassisk forældrekøb," fortæller Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i mæglerkæden Home.

I Aarhus anslår Home eksempelvis, at 3 ud af 10 forældrekøb i dag er treværelses lejligheder. Hos EDC fortæller kommunikationschef Jan Normann, at de større lejligheder generelt sælger bedre end et- og toværelses i øjeblikket. Efter finanskrisen faldt de mindste lejligheder hurtigst og mest i pris, mens prisreguleringen er kommet mere snigende for de større lejligheder.

Fordelene ved tre værelser

Treværelses forældrekøb er ofte til deling mellem to, hvor barnet og en kammerat har et værelse hver og et fællesrum. Økonomisk set er det billigere for barnet at dele en treværelseslejlighed med en kammerat, hvis alternativet er at bo alene i en toværelses.

Og skattemæssigt er konstruktionen enkel og lempelig: Barnet kan fremleje et værelse i lejligheden til en kammerat, og så længe kammeratens lejebetaling for værelset er mindre end 2/3 af den husleje, barnet betaler til sine forældre, er lejeindtægten skattefri. Samtidig kan der være bedre fremtidsperspektiver i en større lejlighed. Her kan barnet potentielt blive boende efter endt studietid, flytte sammen med en kæreste og måske endda få det første barn, uden at pladsen er klaustrofobisk.

På den måde bliver de høje transaktionsomkostninger også fordelt over en længere årrække. Typisk koster det op imod 8-10 procent af lejlighedens pris at foretage et køb og siden et salg – og det er en voldsom udgift, hvis barnet kun skal benytte lejligheden i tre til fem år.

Hvad de unge vil have!

Selv om markedet for forældrekøb overordnet er i klar bedring, er der stadig et stykke op til normal handelsaktivitet. Omkring finanskrisen faldt antallet af forældrekøb ifølge mæglerkæden EDC til halvdelen af det normale niveau, mens vi nu befinder os på omkring 75 procent. En undersøgelse fra Home har vist, at 6 ud af 10 forældrekøbere især betragter lejligheden som en investering, og de usikre fremtidsudsigter for boligmarkedet holder stadig mange tilbage.

De, der køber, har tydelige prioriteter, når det gælder beliggenhed. I København er Nørrebro et af de mest populære områder. Her får de unge butikker og caféliv centralt i byen til en lavere pris end på Østerbro og Frederiksberg. Af samme årsag er Amager populært – mens det i Nordvest-kvarteret primært er de lave priser, der lokker forældrekøbere til. For her er der absolut længere mellem cafeerne med fortovsservering.

I landets næststørste studieby trækker Aarhus C og Trøjborg, hvor sidstnævnte er sin egen by i byen tæt på centrum med handelsgade, byliv og biograf – og ikke så langt til uddannelsesinstitutioner. Man kunne i øvrigt tro, at de kommende måneder er højsæson for forældrekøb, nu når sensommerens studiestart nærmer sig, men det er ikke tilfældet. Forældrekøb fordeler sig jævnt over hele året. Ofte vil forældrene lige sikre sig, at barnets studie er det rette, før de køber.