Side 1 af 2 Næste

Tank energi på taget med solceller

Et solcelleanlæg er miljørigtigt, bæredygtigt og en masse andre af tidens modeord. Derudover er solcelller også en god investering, hvis priserne på energi fortsætter med at stige.

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2011. Af John Albertsen

Solceller:

Store benzinbesparelser som skal retfærdiggøre bilmodellens høje ­listepris. Økologiske fødevarer, der skal smage bedre, men koster mere end alterna­tivet, og eksklusive fair trade-­produkter, som mod ekstra betaling lover dig et bære­dygtigt forbrug. Vi er på forunderlig vis blevet vænnet til, at det skal koste penge at gøre det rigtige.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke med solcelleanlæg. De blanke solceller på hustagene vinder hastigt indpas i de danske villakvarterer, og teknologien er nu blevet så billig og langtidsholdbar, at vejrhanen peger i retning af hæs­blæsende konkurrence til kilowatt-prisen hos dit kulslugende energiselskab. Især på den lange bane kan investeringen i solceller, der typisk spænder fra 75.000 til 150.000 kroner for en husstand inklusive moms og ­montering, vise sig at blive et højtryk i din privatøkonomi.

Forestiller vi os, at ­kilowatt-prisen hos dit energiselskab forbliver uændret under et nyindkøbt solcelle­anlægs levetid, vil dine samlede udgifter til solceller typisk matche det traditionelle alternativ, når anlægget er blevet slidt ned efter 20-25 år. Sådan lyder vurderingen eksempelvis fra den selvejende og almennyttige institution Teknologisk Institut.

"Det betyder, at der eksisterer et stort sparepotentiale, hvis energi­priserne ­fortsætter med at stige de cirka fire ­procent om året, vi har oplevet siden årtusindeskiftet," analyserer instituttets solcelleekspert Søren Poulsen, mens den uafhængige forening Vedvarende­Energi bekræfter beregningerne.

Gem det gode vejr med solceller

Tallene taler da også deres eget ­tydelige sprog. Du kan eksempelvis købe et ­solcelleanlæg med 25 års fabriks- og ydelsesgaranti, der producerer 1.500-1.800 kilowatt om året til omkring 70.000-80.000 kroner inklusive moms og montering. En produktion på det niveau giver en årlig besparelse på elregningen på 3.000-3.500 kroner. En gennemsnitlig årlig ­elbesparelse på 3.500 kroner på et anlæg til 80.000 kroner betyder, at det har betalt sig hjem på 23 år – dog uden forrentning. De forventede procentuelle pris­stigninger på el og de årlige be­sparelser – i ­anlæggets resterende garanti­periode og derudover – udgør forrentningen af ­investeringen.

Talkabalen går i dag positivt op, fordi prisen på solcelleanlæg er dalet markant de seneste år. Prisfaldet skyldes først og fremmest øget produktion og dermed ­billigere adgang til forædlet ­silicium, der er en af de primære råvarer i ­kon­­struk­tionen af solcelleanlæggets ­paneler. Samtidig ­for­søger kinesiske ­aktører at markere og etablere sig på ­markedet med aggressive lavpris­strategier. Kina satser stort på den grønne økonomi. Det presser konkur­renterne i USA og Europa.

Solcelleekspert Søren Poulsen fra ­Teknologisk Institut ejer selv et af de cirka 2.000 huse i Danmark, der har et solcelleanlæg. Den miljøvenlige energi betyder, at Søren Poulsen afregner sit elforbrug noget anderledes end os andre. Hvor en traditionel elregning udregnes ved at gange to simple variabler – husstandens forbrug af kilowatt og energiselskabets pris pr. kilowatt – producerer og ­opsparer Søren Poulsen elenergi i løbet af årets solfulde dage.

Det er med solcelle­anlæg som med alle de andre produktgrupper fra Kina. Kvaliteten veksler mellem det ekstremt høje og noget værre skrammel.

Ejvin Beuse fra VedvarendeEnergi

Søren Poulsen for­klarer, at et solcelleanlægs produktion varierer stort gennem året. Den elenergi, der ikke bruges af ejeren i løbet af de mest solrige måneder, hvor der sker en overproduktion, bliver registreret og ­kanaliseret ud til andre forbrugere på elnettet. På den måde opsparer du kilowatt til eget forbrug i løbet af vinteren. Bruger du i løbet af hele året mere el, end solcelleanlægget har produceret, afregnes merforbruget til energiselskabets normale kilowatt-takst. Er der i stedet sket en overproduktion, får du i anlæggets ­første 10 leveår 60 øre pr. uudnyttet kilowatt.

"Refusionstaksten er ikke særligt attraktiv i forhold til det samlede regnskab, når du køber et solcelleanlæg. Så det er bedre at underproducere kilowatt end at overproducere," konstaterer solcelleeksperten.

Stigende danske energipriser

De sidste 10 år er de gennemsnitlige energipriser for private husstande i Danmark steget med 3,6 procent hvert år.

Kilde: Danmarks Statistik


16. august 2011

Side 1: Tank energi på taget med solceller
Side 2: Tank energi på taget
Side 1 af 2 Næste

Ekstra indhold

Boligsalg og solceller

Solcellekøbere behøver ikke bekymre sig om boligens markedsværdi som følge af ­investeringens æstetiske dimension, vurderer flere solcelleeksperter.

Det kan højst være lidt småbrok over udsigten fra naboens Weber grill. For der er ingen erfaringer, som peger i retning af, at et sol­celleanlæg påvirker et boligsalg negativt.

Der kan tværtimod gemme sig en skjult bonus i form af solcelleanlæggets levetid, for nutidens ­paneler holder muligvis lidt længere end de 20-25 år, producenterne anslår.


Kristian Norsgaard tjener på miljøvenlighed


Mest læste

Nyeste

Nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Penge & Privatøkonomi. Tilmeld dig her:



Læs også om

Beregn din pension

Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...

Alle danske aktier på OMX

Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.

Abonner på en god privatøkonomi

Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.

Her er Danmarks bedste bilkøb

Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...

Tjek om du tjener mere end naboen

Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.

Sammenlign alle danske kommuner

Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...