Håndværkere til østeuropæiske priser

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2012. Af John Albertsen

Fristelsen ligger ligefor. I stedet for at betale op til 350 kroner i timen for en dansk håndværker kan du hyre østeuropæisk arbejdskraft til 157 kroner i timen inklusive moms. Men bag de lokkende priser gemmer sig et væld af udfordringer. Specielt hvis byggeriet går skævt, kan du få fingrene i klemme i værktøjs kassen.

Derudover skal du næppe forvente jubel fra venner og familiemedlemmer med hård hud på hænderne, hvis du vælger den udenlandske arbejdskraft. For når mester og hans kontakter har fået deres, må de tilrejsende håndværkere ofte nøjes med en takst under mindstelønnen. Det hele er dog fuldt lovligt. Kun i konflikt med overenskomsterne. Men i forhold til lande som Polen og Litauen hvor ledighedstallene er endnu højere end herhjemme, kan niveauet snildt konkurrere.

Derfor kom der ifølge Bygge-, Anlægs- og Trækartellet 5.000 flere udenlandske håndværkere til Danmark sidste år, mens arbejdsløshedskøen blandt deres danske kolleger blev længere og længere. Forretningsmodellen, baseret på EU-regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, er simpel. »Vi formidler kontakt mellem kunden og en virksomhed, der har faglærte østeuropæiske håndværkere ansat.

De østeuropæiske håndværkere er villige til at knokle for mindre, så hos os slipper du med 156,25 kroner i timen inklusive moms i modsætning til de 300-350 kroner, du normalt må betale for en dansk håndværker,« siger Frederik Backhaus, som ejer virksomheden byggetilbuddet.dk.

Første opkald

Den billige østeuropæiske arbejdskraft er kun et telefonopkald væk. Du ringer for eksempel til workforce.dk, byggetilbuddet.dk. eller konnekt.nu og forklarer dit projekt og modtager et eller flere prisskøn, du kan bruge til sammenligning.

Bliver I enige om at gå videre, underretter formidlingsvirksomheden straks din udvalgte håndværkervirksomhed med faglærte polakker, litauere eller andre lavtlønsnationaliteter i folden. Dem skal du derefter møde, så I kan aftale et prisoverslag. Håndværkervirksomheden kan enten være hovedsæderegistreret i udlandet eller Danmark, og det er typisk den, du skriver kontrakt med og skal betale. Ikke formidlingsfirmaet der udelukkende tjener procenter af kontraktens værdi.

Som et eksempel på besparelsespotentialet nævner Frederik Backhaus et projekt på Kløvertoften i Skovlunde. Her skulle en familie have bygget to værelser til og modtog forskellige tilbud fra byggetilbuddet.dk’s samarbejdspartnere på 350.000-400.000 kroner. Villaejeren bekræfter historien og fortæller, at andre virksomheder krævede 700.000-800.000 kroner for at udføre opgaven.

Undgå bødesmæk

Inden du indgår en aftale med den udenlandske tømrer eller murer, bør du dog ifølge fagforeningen 3F vurdere, hvor din moralske grænse går. Der er nemlig ikke vedtaget nogen mindsteløn i Danmark ved lov. Derudover bliver overenskomsterne sjældent respekteret af den udenlandske arbejdskraft. »Det er vores erfaring, at håndværkervirksomhederne betaler de tilknyttede østeuropæere 60-80 kroner i timen.

For der skal jo også være procenter til formidlervirksomhederne og håndværkervirksomhedernes ejere. Timelønnen presser i den grad danske håndværkere på deres levebrød. Det er ikke holdbart. Tænk, hvis det foregik i dit eget fag,« appellerer Peter Hougård Nielsen, formand for 3Fs byggegruppe. Vælger du alligevel at gå videre med projekt udenlandsk arbejdskraft, skal du efter valget af udbyderen tage dine forholdsregler. Skat konstaterede således i juli, at det vrimler med uregistrerede virksomheder i hele landet. Især Nordsjælland blev i sommer hjemsøgt af en gruppe engelsktalende håndværkere, som tilbød at lægge fliser og asfalt for beskedne beløb.

De såkaldte asfaltpirater var hverken registreret i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteudbydere) eller det danske CVR-register og betalte ikke moms og skat. Bødestraffen for at entrere med en uregistreret virksomhed risikerer nemt at vælte økonomien bag din nye terrasse til forårets komme. Det kan nemlig koste dig op til 10.000 kroner, hvis du har indgået en ulovlig entreprise. Heldigvis er det forholdsvis let at tjekke, om håndværkervirksomheden har papirerne i orden. Du dobbelttjekker blot dens CVR-nummer eller RUT-nummer på henholdsvis cvr.dk eller virk.dk.