Beregn selv, hvad en renteforhøjelse koster

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2011. Af Jørgen RasmussenDato: 22.2.2011

Så længe økonomien i Europa slæber sig af sted, er der ikke udsigt til de store ændringer i renten. Den aktuelt lave F1-rente er nemlig blot et udtryk for lettere depressiv økonomi, hvor centralbankerne ikke har behov for at dæmme op for en snigende inflation.

Men når eller hvis økonomien kommer op i gear, er der lagt op til stigninger i den korte rente, hvilket vil sige F1-lånerenten. Og i den situation kan det være smart at se på, hvad en rentestigning vil koste for den enkelte boligejer. Penge & Privatøkonomi har derfor udviklet en lille beregner, der både kan fortælle, hvor meget en rentestigning koster boligejere med F1-lån med og uden afdrag.

Og samtidig kan du sjusse dig frem til, hvilken indflydelse en rentestigning får på boligpriserne. For boligejere med F1-lån, hvor der afdrages på lånet, er der ikke grund til panik. Stiger F1-renten med 2 procentpoint fra den ene dag til den anden, koster det en stigning i den månedlige nettoydelse på 1.285 kroner.

Beregningen gælder for en standardbolig til en værdi af 2,5 millioner kroner og med samlede realkredit- og boliglån på 2.375.000 kroner. Boligen er ny. nansieret med fuld belåning.

Prisen for rentehop

Omregnet svarer stigningen til 10 procent mere i husleje, hvilket i det konkrete eksempel giver en nettoydelse på 13.594 kroner månedligt. Alt i alt burde stigningen være til at overskue for de fleste husstande. Lidt mere alvorligt ser det ud for den meget store gruppe af låntagere, som har valgt F1-lån med afdragsfrihed. Her stiger den månedlige nettoydelse med hele 30 procent til 10.667 kroner. Stadig er beløbet dog langt mindre, end hvis boligen fra start var finansieret med et fastforrentet 4-procentlån.

Den relativt lave nettoydelse på et F1-lån er dog ikke gratis. Ud over risikoen for stigninger i ydelsen er boligejerne ikke "beskyttet" mod faldende huspriser. På kort sigt må man nemlig antage, at boligen falder i pris, når renten stiger, da boligkøberne traditionel køber et hus på nettoydelsen.

Modsat vil boligejere med fastforrentede lån opleve, at kursen på deres obligationer falder ved en rentestigning, så deres restgæld bliver mindre. På den måde bliver de altså "beskyttet" mod prisfald på boliger som følge af rentestigninger.

På længere sigt kan boligejere med F1-lån dog trøste sig med, at et højere renteniveau normalt er udtryk for en øget økonomisk aktivitet, hvilket sekunderes af en lavere arbejdsløshed og dermed større økonomisk tryghed hos boligkøberne. Den øgede økonomiske aktivitet i samfundet vil alt andet lige øge efterspørgslen efter boliger, hvilket virker modsat af en rentestigning.