Salgsopstillinger myldrer med fejl

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 10, 2010. Af Jørgen RasmussenDato: 20.9.2010

Går du med planer om at købe eller sælge en bolig, er det nødvendigt at tjekke ejendomsmæglerens salgsopstilling grundigt efter.

Penge & Privatøkonomi har lavet en stikprøvekontrol af 20 tilfældigt udvalgte salgsopstillinger for 19 ejerlejligheder samt en andelsbolig, og her fandt vi fejl i 9 ud af de 20 salgsopstillinger. Typisk omfatter fejlene forkerte angivelser af ejendomsværdiskat og ejendommenes vurdering – og både for køber og sælger kan en fejlagtig ejendomsværdiskat få store økonomiske konsekvenser.

Er ejendomsværdiskatten sat for højt, bliver ejendommen sværere at sælge, da ni ud af ti købere handler på den månedlige ydelse. For sælger kan en for højt sat ejendomsværdiskat betyde, at udbudsprisen bliver sat lavere, end den ellers ville have været. I værste fald koster fejlen sælger penge i form af et mindre salgsprovenu.

Set fra købersiden optræder de tilsvarende fejl, men med omvendt fortegn, når ejendomsværdiskatten er sat for lavt. I så fald bliver køber negativt overrasket, når han efter at have underskrevet købsaftalen finder ud af, at den månedlige ydelse er betydeligt højere end forventet.

I et særligt grotesk eksempel har mægleren således sat ejendomsværdiskatten til 180 kroner årligt, mens skatten i virkelighedens verden udgør 16.300 kroner om året. Dermed optræder boligen i salgsopstillingen med en månedlig nettoydelse, der er sat 1.340 kroner for lavt.

"Det er nok gået lidt for hurtigt"

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, Steen Winther-Petersen er overrasket over de mange fejl. "Under forudsætning af at undersøgelsen er korrekt, så er det en alvorlig sag, som vi bliver nødt til at reagere på," siger han.

De mæglere, som redaktionen har kontaktet, er da også hurtige til at få revideret salgsopstillingerne, hvis lejligheden stadig har været på salgslisten. Den gængse forklaring lyder, at det "nok er gået lidt for hurtigt" med udarbejdelsen af salgsopstillingen.

I andre tilfælde forsvarer mægleren sig med, at der har været problemer med at finde den rigtige ejendom i de offentlige registre. Den slags undskyldninger giver jurist i Forbrugerrådet, Tina Dhanda, imidlertid ikke meget for. "Mæglerne bliver betalt for at udføre et ordentligt stykke arbejde, og når 9 ud af 20 salgsopstillinger er behæftet med fejl, giver det et meget uheldigt billede af branchen. Jeg finder det dybt uprofessionelt over for både køber og sælger, og jeg håber ikke, at det udtrykker en generel tendens inden for ejendomsmæglerbranchen, " siger hun.

Du kan få erstatning

Tina Dhanda pointerer videre, at selv om forbrugeren kan klage over mæglernes sjusk i branchens klagenævn og har mulighed for erstatning ad den vej, så bør det være den sidste udvej. Sjuskeriet med salgsopstillinger er nemlig ikke en gratis omgang for mæglerne.

Føler en forbruger sig ført bag lyset af en ukorrekt salgsopstilling, hvor eksempelvis nettoudgiften er angivet for lavt, kan det derfor godt betale sig at klage over mægleren. Klagenævnet for Ejendomsformidling behandler omkring 300 klager årligt, og i cirka tre ud af fire tilfælde får klageren helt eller delvist medhold af nævnet.

Bliver en udgiftspost som eksempelvis ejendomsskatten sat 6.000 kroner for lavt, får forbrugeren typisk tilkendt en erstatning, der er 10 gange højere end den angivne manko på 6.000 kroner. "Udgangspunktet er, at mæglerens oplysninger skal være korrekte, og at mægleren er økonomisk ansvarlig for eventuelle fejl. Men på den anden side kan der også være omstændigheder, hvor fejlen er så indlysende, at køber burde have indset, at der var tale om en fejl og derfor ikke kan påregne fuld erstatning i nævnet," forklarer Ulla Langer, sekretariatschef i Klagenævnet for Ejendomsformidling.

Mæglere får høje bøder

Det store hit i klagenævnet i øjeblikket er klager fra sælger, der ikke har fået sin bolig solgt, men som alligevel bliver præsenteret for en større regning fra mægleren. Og her er det ifølge Ulla Langer ofte sælger, der får helt eller delvist medhold i klagenævnet. Det er da også den generelle tendens i klagenævnet, hvor erstatningsbeløbene hurtigt kan løbe op i betydelige summer, fremgår det af en række afgørelser fra nævnet.

I en afgørelse fra marts 2010 har en ejendomsmægler glemt at indregne en ejendomsskat på 3.400 kroner, hvilket nævnet takserede til en erstatning på 34.000 kroner til køberen af ejendommen. I en lignende sag fra maj 2010 var ejendomsskatten sat 6.000 kroner for lavt, og her pålagde nævnet mægleren at betale et erstatningsbeløb på 60.000 kroner til køber.

Klagesager, hvor de såkaldte ejerudgifter er sat for højt og dermed kan være til skade for sælger, er imidlertid knap så enkle. Her kan nævnet nemlig ikke tage stilling til erstatningens størrelse, men må henvise til byretten, der typisk vil indkalde en syns- og skønsmand.

Antal kendelser i Klagenævnet for Ejendomsformidling, 2009

Kilde: Klagenævnet for Ejendomsformidling