I denne uge har jeg holdt en række foredrag på forskellige virksomheder, der alle indfører medarbejderaktieordninger. Det er min generelle opfattelse, at tilbudet ikke opfattes som det positive medarbejdergode, det faktisk er. De fleste steder vil ordningen ikke blive brugt nok – typisk af uvidenhed omkring indholdet, eller fordi det affærdiges med, at aktieinvesteringer ikke er noget for mig. Men hvor ofte får du lov til at lave en investering, hvor Skat tager en stor del af risikoen for dig? Ikke ofte er min påstand.
Hvis virksomhederne bruger ”gratisaktieordningen” i skattelovgivningen, kan det medføre en betydelig gevinst for dig som lønmodtager. Ordningen fjerner beskatningen i den personlige indkomst (i daglig tale lønnen) og giver dig mulighed for at få aktieindkomst i stedet. En forskel på omkring 18-20 procentpoint i de fleste tilfælde, hvis du ligger i topskatten af sidst tjente krone.
Selvfølgelig påtager du dig en risiko på aktien, og du skal båndlægge aktierne i 7 hele kalenderår. Men tænk på, at en investering på eksempelvis kr. 20.000 af din bruttoløn med en marginalskat på 50 % giver aktien en mulighed for at falde med kr. 10.000 før du har fået mindre ud af det end med almindelig løn. Du skal først betale aktieindkomstskat, hvis aktiekursen er højere på salgstidspunktet end på købsdagen. Du sparer altså kr. 10.000 i skat, hvis kursen på aktierne er den samme i hele den båndlagte periode.
Min opfordring til dig er altså at tjekke om din arbejdsplads udbyder "gratisaktieordningen". Hvis de gør, så skal du sandsynligvis bruge den. Bruger de den ikke, så spørg om de ikke burde bruge den?
/Kim
Kommentar: Log ind eller opret gratis profil for at kommentere