Efter en skøn skiferie i uge 7 gik jeg alle regningerne igennem. Bare sådan for nysgerrighedens skyld at tjekke, hvor mange omkostninger der var løbet på, som ikke havde direkte med mit forbrug at gøre. Jo længere ned i stakken af regninger jeg kom, des mere interesseret blev jeg.
Der var kontantgebyrer, vekselgebyrer, kurtageomkostninger og kursskæring. Et enkelt sted kunne jeg lave en fastkursaftale i hæveautomaten (det skulle jeg ikke have gjort!). Det hele løb op i ca. 1.000 kr.
Ok - jeg har en stor familie, og vi havde måske også brugt lidt rigeligt. Jeg tænker måske heller ikke altid lige rationelt, når jeg står i en skiforretning. Men hvem gør det konsekvent hver dag i sin ferie? Ikke desto mindre synes jeg, at 1.000 kr. er mindst 950 for meget, hvis det skal være rimeligt. Næste gang jeg er af sted, har jeg sat mig for at nedbringe disse omkostninger. Jeg vil ikke betale for meget for mine euro! Vil du? Prøv selv at gennemgå dine regninger fra din sidste ferie. Tjek handelskurserne på nettet og se, hvad du betalte for euroerne. Samtidig skal du opgøre alle de direkte omkostninger på forskellige opgørelser fra dine evt. betalingskort.
Den nemmeste måde at afskaffe disse unødige og irriterende omkostninger på er jo så indlysende at gå over til euro i stedet for kroner. Så havde jeg såmænd heller ikke noget imod at betale en del af de 1000 kr. ind i EU's redningsfond! Jeg vil i hvert fald hellere betale til en stabil europæisk finansiel situation end til unødvendige vekselomkostninger i bankerne eller andre steder.
I den sammenhæng bør vi nok alle være realister. Om vi vil det eller ej, så kommer vi alle til at betale på den ene eller den anden måde for de store regninger, der udskrives, når eurolandenes finansministre mødes og beslutter at sende flere penge til vores venner i det sydlige Europa.
Hvis jeg skal betale en regning, så vil jeg helst selv bestemme størrelsen af regningen, og hvem pengene skal gå til. Så vi skal selvfølgelig med om bord på euro-skibet.
Nogle vil måske kalde mig både naiv og enøjet. De vil måske sige, at går vi med i euroen nu, vil det også betyde, at Danmark forpligter sig til mere, end vi gør med den fribillet, vi sidder med nu.
Hvis nu fribilletten bliver udskiftet med en regning fra EU, så har vi i mellemtiden betalt kontantgebyrer, vekselgebyrer, kurtageomkostninger og kursskæring så længe! Så vil jeg hellere nøjes med en regning – tak.
Med venlig hilsen
Kim Valentin
Finanshuset i Fredensborg
Af Anonymous den 22. februar 2012 - 22:59
KV vil hellere betale én regning, men har størrelsen af denne ene regning slet ingen betydning?
Mon ikke f.eks. grækerne syntes regningen er blevet lige velvoksen nok, fordi de ingen mulighed har for at bruge valutakursen til at forøge konkurrenceevnen og dermed skabe eksportindtægter og jobs?
Valutaunioner kan være en udmærket idé, og aldeles glimrende for turister og lande som Tyskland, der med euroen jo omvendt har en mere konkurrencedygtig valuta, end landet ellers ville have haft
Men generelt er valutaunioner kun en god idé, hvis medlemslandene er økonomisk jævnbyrdige. Og det kan man ikke ligefrem kalde den brogede flok, som Eurogruppen består af.
Og der er i øvrigt intet, der tyder på, at euroen udjævner de økonomiske uligheder. Tværtimod.
Så Danmark gør klogt i at holde sig på afstand. Med den selvvalgte valutakursbinding til euroen er vi allerede kommet lige tæt nok på.
Den sande regning til eurolandene har vi nemlig endnu til gode at se.