Jeg har en klar fornemmelse af, at der bliver malet fanden på væggen i øjebliket - med vilje. Politikerne har en klar interesse i at vække vores krisebevidsthed. Vor statsminiser gjorde alt, hvad hun kunne i sin tale i søndags. Og motivationen er klar. Når et folk er i krisetilstand, er det parat til at acceptere upopulære reformer, der godt nok gør ondt lige her og nu, men som lover og skaber forbedringer og et skarpere lys for enden af tunnelen. Det er vigtigt for at skabe lyset, men der er heldigvis lys.
Så slemt er det nu heller ikke
I dag (4. januar) skriver Jyllands-Posten, at de danske eksportvirksomheder har fulde odrebøger, og at flertallet af eksportørerne forventer fremgang og forøgelse af markedsandele i 2012. Renten er lav - undervurder ikke den enorme udgiftslettelse til fordel for de danske boligejere. Godt nok er bankrenterne ikke lave, men hvis tabene i banksektoren begynder at ebbe ud, kan indtjeningen øges og egenkapitalen polstres til de nye kapitalkrav og kreditklemmen lettes og bankrenterne falde. USA har fremgang og vækst - hold øje med jobrapporten på fredag, den 6. januar. Kina er mærket af krisen, men undervurder ikke, hvad et beslutsomt regime kan gøre for at komme igen. Gældskrisen er slem, den er strukturel, og den tager mange år at overvinde. Men politikerne har brug for borgernes krisebevidsthed for at komme med de reformer og tiltag, der løse problemerne. Jeg håber og forventer, at gældskrisen i 2012 kommer ind i smult vande og finder et leje med tilpas betyggende perspektiver til, at den kan træde i baggrunden på finansmarkederne og der kan dannes grobund for optimisme og skabe den medvind, der skal til for at komme helt fri af problemerne. Jeg tror dog, at vi skal helt hen til 2020, før gældsbjerget er på mere sikker grund.
Mit bud på 2012
I krisetider aktiveres vores kreativitet. Vi bliver presset, vi bliver sultne igen. Det er positivt, og det er den energi, vi skal overleve på . Jeg vil derfor vove at kigge lidt ud til siden og lidt væk fra de mange grumme og mørke forudsigelser om 2012 og spå, at 2012 bliver året, hvor vi ramte bunden og genrejste os. Det bliver året, hvor vi strammede ballerne, tog os sammen og genfandt selvdiciplinen.
Aktier og renter
På de finansielle markeder forventer jeg, at vi skal hen til andet halvår før aktiemarkeder for alvor kommer igen. Første halvår bliver frem og tilbage i takt med gældskrisen og i takt med nøgletal fra den amerikanske og kinesiske økonomi. Jeg bygger det på en tro på den dynamik, der er i økonomien og i mennesker. Men jeg bygger det også på det faktum, at virksomhederne efter finanskrisen er blevet trimmet og har erfaringen og kapaciteten til at finde nye veje, til at tjene flere penge og skabe vækst. Jeg vælger at være optimist. Det kan være jeg tager fejl. Men selvom jeg gjorde det, så tror jeg på, at den energi, som optimisten har, altid vil vinde over pessimistens depression. Så uanset hvad, så vælger jeg at fokusere på lyset for ende af tunnelen og ikke på de mørke vægge. Fuld fart frem.
Kommentar: Log ind eller opret gratis profil for at kommentere