VW Scirocco slider sig til sejren

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 2, 2009. Af Jacob Laurence PetersenDato: 16.1.2009

Som dreng var livet let. En ridder i hvid rustning var god, en i sort var ond. Tyske biler var driftssikre, og italienske var rustfælder. Men som bekendt har selv helte skyggesider, og skurke deres gode øjeblikke. Tag nu bare denne måneds to duellanter. En hvid VW Scirocco mod en sort Alfa Mito.

Med drengens øjne en nem duel at afgøre: En Golf GTI i sportsklæder mod en sminket Fiat Grande Punto. Umiddelbart en klar klasseforskel til tyskerens fordel. Alligevel har vejen til afgørelsen i denne måneds bilduel vist sig mere følelsesladet og spændende end først antaget. Overalt har de to sportscoupeer påkaldt sig stor opmærksomhed:

Et par ivrige annoncesælgere måtte bare have en tur i den ene af bilerne, og en finansmand kastede siden nyt lys over duellen. Men lad os se nærmere på de to duellanter.

En knytnæve på fire hjul
VW Scirocco koster knap 75.000 kroner mere end sit italienske modstykke, men prisforskellen er en sandhed med modifikationer. I forhold til afskrivninger døjer Alfa Romeo med et latin lover-syndrom. Den brænder hurtigt ud. Over tre år mister den 44 procent af sin værdi i forhold til 38 procent for tyskeren. Tager vi det med i vores regnestykke, koster de to biler i praksis stort set det samme.

Og så kan man spørge sig selv, om det er den rigtige måde at se tingene på. VW Scirocco er i sit design mere konsekvent. Ingen kan så tvivl om dens sportslige fremtoning. Karrosseriets kileform, lave positur og kørestilling og kraftfulde bagende signalerer tydeligt, at her kommer en knytnæve på fire hjul. Det understreges også af, at den er solid som en damp-tromle.

Hverken hårde sving, bropassage med vindstød eller høj fart slår den ud af kurs. Bilen spiser asfalt, som vi andre tygger rugbrød. De kvaliteter er der ikke mange andre bilfabrikanter, der kan mønstre til prisen. Heller ikke Alfa Romeo. Selv en veltalende italiensk sælger skal fægte overordentlig meget med armene for at drage en direkte parallel til den gudesmukke Alfa Romeo 8C Competizione, hvorfra firmaet henter sin inspiration. Nok er baglygterne runde og ruderne rammeløse, men herfra begynder dna-prøven at vakle.

Følelserne i spil
Men så sker der noget. Ved en vaskehal møder jeg en fyr i 40'erne med tilbagestrøget hår, silkeslips og grå tindinger. Han er netop vendt hjem fra London efter at have boet og arbejdet som finansmand i byen i 15 år, og hans holdning er uforbeholden. "Jeg er færdig med tyske biler. De kører alle sammen med de samme dele og motorer. - I London kører du kun i Audi, hvis din chef giver dig en!" siger han. Det er selvfølgelig at sætte tingene på spidsen, men han har en pointe.

Bilerne fra VWkoncernen, som Audi, Skoda, Seat og selvsagt VW, deler mange komponenter. Og den ensretning lider VW Scirocco også af. Den tyske sportscoupé er for eksempel bygget på basis af en Golf V og deler instrumentbræt med en VW Eos. Og selv om motoren er kvik og sjov, skiller den sig ikke ud fra resten af VW-koncernens brede modelpalet.

Til sammenligning er der mere svineskindshandsker, læderhjelm og kørebriller over Alfa Romeo Mito. Når du sætter bilen i gear, træder sportsgenerne tydeligere frem. Bilen har et elektronisk kontrolsystem, Alfa DNA, der indvirker på motor, bremser, styretøj, affjedring og gearkasse. Det giver mulighed for tre forskel- lige køreindstillinger alt efter temperament. I situationer med vanskeligt vejgreb kan du vælge all weather, og skal benzinen række længere, kan du uden besvær skifte til normal.

Men når det er sagt, er det indstillingen dynamic, der løber med opmærksomheden. I den position får du følelsen af at få banket 30-40 ekstra hidsige hestekræfter ind under gaspedalen. Bilens acceleration, moment og agilitet når nye højder - selv i sjette gear er der trækkraft. Det var da også de sportslige køreegenskaber, annoncesælgerne fremhævede efter deres tur i bilen.

Minimal udsyn
På bagsædet byder begge biler på relativt god plads, især i Alfa Romeo Mito, hvor der er plads til tre mod kun to i VW Scirocco. Italieneren byder også på bedre udsyn, lys, som kan vise vej til hoveddøren i mørke tider og så slukke afsig selv, og et instrumentbræt med kurver og plast udformet i fin kulfiberstil.

Til sammenligning er VW Sciroccos bagrude som at se ud ad et musehul, og sidevinduerne er umådeligt smalle. Bagagerummet er dog større. Der er 22 liter mere til tasker, og rummet er bedre udnyttet. Desuden byder bilen på en bedre plastkvalitet, sidespejle med LED-teknik, et mere præcist og stramt gearskifte og mindre støj i kabinen.

Samlet set er VW Scirocco en imponerende komplet bil, og selv om den hvide ridder får sårende slag under turneringen, trækker den sig sejrrigt ud af arenaen. Bilen er i en klasse over Alfa Romeo Mito, og den fornuftige pris opvejer de få ulemper, der er. Derfor vinder VW Scirocco denne måneds bilduel.