Retrobil til en rimelig pris

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 9, 2009. Af Jacob Laurence PetersenDato: 21.8.2009

Tallene taler for sig selv. Siden 1996 har 1,4 millioner kunder købt en Ford Ka, og på bare to år er Fiat 500 solgt i 360.000 eksemplarer. Og med god grund. Begge biler kører godt og rammer tidsånden perfekt.

De er små, praktiske og økonomiske. Teknisk set er bilerne stort set identiske. Det er Fiat, der har stået for udviklingen, og med udgangspunkt i en Fiat Panda deler de to modeller samme undervogn og motorer.

Men fabrikkerne har gjort deres for at bryde ligheden. Designmæssigt er de to biler gået i hver sin retning. Ford Ka hylder de moderne linjer og Fiat 500 er ren retro. Men hvilken bil er så bedst?

Vellykket retro
Smag er selvfølgelig en personlig sag, men i trafikken er der ingen tvivl. Fiat 500 løber med opmærksomheden. Folk kigger, peger og tager billeder af den italienske charmør, der i sin formgivning trækker stærkt på de originale linjer fra 1957. Publikums interesse matcher få, selv dyrere biler.

Det koster dog bagageplads at være tro mod sit ophav. Bagpartiet skråner mere skarpt end på en Ford Ka, og derfor er der mindre plads til indkøbsposerne. I kabinen er Ford Ka mere nøgtern og præget af store flader med hård plast. Bilens layout er dog meget overskueligt. Speedometer og omdrejningstæller er holdt i traditionelle former og er nemme at aflæse, og store knapper i midterkonsollen gør det svært at miste overblikket.

Bilens radio er dog en undtagelse. Knapperne er irriterende små, og selv om du vælger, at få et ratbetjent musikanlæg, bliver du nødt til at flytte hånden længere ned på rattet, når du skal indstille volumen eller skifte kanal. Til sammenligning oser Fiat 500 af miljø. Store lakerede arealer leder tankerne 50 år tilbage og bryder den hårde plasts monotoni og giver en højere kvalitetsfornemmelse.

Samtidig er alle visere samlet i et stort rundt instrument, som nok svækker overblikket, men som sikrer gennemført retrostil. Det udstråler overskud i modsætning til for eksempel VW Scirocco, som udefra ligner en knytnæve på fire hjul, men som indvendigt blot er en VW EOS med sportssæder.

Ellers deler de to søskendemodeller mange af de samme skavanker og fordele. Du kan kun justere ratstammen op og ned - ikke ind og ud, bagklappen åbner kun med et tryk på fjernbetjeningsnøglen, og de bageste ruder er forseglet.

Til gengæld byder begge biler på fin siddekomfort på forreste række, god sidestøtte og fin albueplads. Bagest er situationen ikke overraskende mere trang, og to voksne klarer kun mindre ture.