Sådan får du et større kørselsfradrag

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 5, 2009. Af Claus KaaberDato: 26.5.2009

Befordringsfradraget spiller en vigtig rolle i den danske økonomi, da det medvirker til at sikre mobilitet - at du og jeg orker at køre 30, 40 og 50 kilometer til og fra arbejde. Men værdien af fradraget svarer imidlertid sjældent til udgifterne ved transporten til og fra arbejdspladsen. Fradraget beregnes efter faste satser og er ikke afhængigt af omkostningerne.

Det betyder, at du selv får hele fortjenesten, hvis du gør transporten til arbejdspladsen mere økonomisk, og du kan hente ganske store besparelser, hvis du samtidig med en omkostningsreduktion er i stand til at optimere dit grundlag for befordringsfradraget og skrive et større beløb på selvangivelsen. De senere år har Skat forenklet befordringsfradraget på selvangivelsen.

Fradraget fortrykkes for det meste, men hvis det rigtige fradrag skal på selvangivelsen, bør du tjekke beløbet. Vores undersøgelser viser, at den transportvej Skat anvender i sit beregningssystem på skat. dk er den korteste, men absolut ikke den hurtigste, mest økonomiske eller mest miljørigtige.

Vælg den rigtige vej

Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej i bil mellem bopæl og arbejdsplads, og det har ikke betydning, hvilken vej man rent faktisk kører. Hvis man kører med tog, bus eller cykel, er det også ruten med bil, der anvendes ved beregningen af fradraget. Den normale rute vurderes ud fra geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed.

Der lægges i dag meget vægt på færre biler i byerne, og i hele landet anlægges forbedrede motorveje og omfartsveje. For eksempel er det med udvidelsen af Motorringvej 3 uden for København blevet naturligt at vælge en længere vej uden om byen i stedet for at tage turen ind gennem de snørklede veje i centrum. Der har været flere principielle sager ved Landsskatteretten om valg af transportvej, og de giver et klart billede af praksis.

I 1991 blev en 18 kilometer længere transportvej med mere kørsel på motorvej og omfartsvej godkendt. I 1998 var det en seks kilometer længere rute, og i 2006 blev der i en afgørelse lagt vægt på skatteyderens rute, selv om den hverken var den korteste eller den hurtigste. Afgørelserne lægger vægt på trafiksikkerheden på de store veje, og der er af den grund i dag en indgroet anerkendelse af betydeligt længere ruter som normal transportvej.

Når denne praksis ses i sammenhæng med de store anlægsinvesteringer i trafikløsninger, der sker i disse år, og som skal få bilerne uden om byerne, er den normale trafikvej i dag længere end for blot ganske få år siden.