Vær skeptisk over for bankens rådgivning

Af Jørgen RasmussenDato: 9.10.2007

Der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden du følger din bankrådgivers investeringsråd. En gennemgang af sager fra Pengeinstitut-ankenævnet viser nemlig, at bankernes rådgivning ofte enten har været tvivlsom, eller at kunden har påtaget sig en risiko, der slet ikke matcher deres risikoprofil. I begge tilfælde sidder kunden tilbage med en fornemmelse af at have taget imod dårlig eller mangelfuld rådgivning fra banken. Mens banken på sin side ofte har tjent gode penge på kundens investering.

Det er netop tilfældet i en af de seneste sager fra Pengeinstitutankenævnet. Her har et ægtepar umiddelbart foran pensionering indvilliget i - efter råd fra banken - at flytte deres samlede pensionsopsparing på 2,9 mio. kr. fra deres pensionsselskab over under bankens vinger. I dette tilfælde drejer det sig om Spar Nord, men at dømme efter sagerne i ankenævnet, kunne det være en hvilken som helst bank.

I pensionsselskabet var ægteparret garanteret en rente på deres pensionsopsparing på mellem 1,5 og 4,5 %. Men det kunne bankrådgiveren "gøre bedre", lød den kontante besked fra Spar Nord.

Pensionspengene blev flyttet, og der blev herefter kastet 2,9 mio. kroner ind tre investeringsafdelinger, hvoraf de 80 % havnede i obligationsafdelinger og resten i en aktieafdeling. I sig selv virker denne overførsel af pensionen ikke specielt logisk, da ægteparret havde erklæret sig selv for meget lidt risikovillige og ikke var villige til at acceptere et tab på deres investeringer.

Men ægteparret fandt angiveligt rådgiverens bemærkninger om et merafkast på 2 - 4 % både overbevisende og attraktivt. Men intet kommer ud af intet, og ej heller afkast. Efter et år kunne resultatet gøres op, og bundlinien blev et afkast til ægteparret på cirka 40.000 kroner.

Til sammenligning ville ægteparret have modtaget ca. 130.000 kroner i afkast på deres pensionsopsparing, hvis den var blevet stående i pensionsselskabet.

Banker tjener godt på private investorer
Investeringsrådgivning er noget af det, der virkelig har skæppet i bankernes indtjening gennem de senere år. Og denne sag fra ankenævnet var ingen undtagelse. I løbet af to møder og en del papirarbejde sikrede banken sig en indtjening på ca. 44.000 kroner for sin ulejlighed.

Tørre tal fra investeringsforeningernes regnskaber viser da også, at bankernes indtjening på området er mere end fordoblet fra 1,4 mia. kroner i 2000 til 3,7 mia. kroner i 2006. Om indtjeningen i det konkrete tilfælde har været medvirkende årsag til, at banken rådede ægteparret til at flytte sin pensionsopsparing melder sagen ikke noget om. Men af sagen fremgår det, at Forbrugerrådets repræsentant i ankenævnet i sin kommentar fik indføjet en passus om, "at indklagede ikke synes at have oplyst om, at indklagede har en særlig økonomisk interesse i den foreslåede investering".

Selv om to ud af fem repræsentanter i ankenævnet stemte for, at banken skulle betale erstatning for dårlig rådgivning, blev sagen alligevel en fuser for ægteparret. Flertallet i ankenævnet har pr. definition altid ret og resultatet blev, at "klagen tages ikke til følge".

Bankernes indtjening fra salg af investeringsbeviser i mio. kr.

Kilde: Tal frem til 2004 er indhentet fra Deloittes regnskabsmæssige gennemgang af investeringsforeningerne. Tal fra 2005 og 2006 indhentet fra Finanstilsynet.

Så meget tjener banken omtrent på salg af investeringsbeviser for 2,9 mio. kr.

Kilde: Indtægten fra kurtage er beregnet på grundlag af oplysninger fra Spar Nords hjemmeside.
Salgsprovisionen er skønnet på baggrund af regnskaber fra de to investeringsforeninger.