Pres din bank til bedre renter

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 8, 2009. Af Morten BerthelsenDato: 28.7.2009.

• Send

bankudgifter:

Bankerne låner kun penge ud, hvis de får dem tilbage - og det med fortjeneste. Sådan har det altid været, men i lånelandskabet anno 2009 er pengeinstitutterne ekstra fedtede med den hjælpende hånd - og tager sig ekstra godt betalt i form af meget høje renter, hvis de endelig rækker den ud.

Denne artikel vil lære dig at gennemskue bankernes indviklede kreditvurderingsapparat, der ofte er renset for menneskelighed, få overblik over din egen betalingsevne, så du kan styrke den, gå i clinch med bankrådgiveren og kræve lavere renter. Vi roder i branchens hemmeligheder og viser dig præcist, hvor meget din bank tjener på dig.

Det er ofte mere end forventet, og føler du dig tørret bagi, er det bare at forhandle bedre vilkår på plads - eller finde en ny bank. "Det er den hurtigste og letteste måde at tjene penge på som bankkunde," lyder anslaget fra Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.

Inde i bankrådgiverens hoved
Når du sidder ved mødebordet i den lokale bankfilial og
beder om penge, foregår der grundlæggende to ting i hovedet på bankrådgiveren: For det første tager vedkommende udgangspunkt i den menneskelige relation, I har opbygget.

For det andet spørger bankmedarbejderen ind til din privatøkonomi ved blandt andet at bede om budget, lønsedler og årsopgørelser samt kigge på friværdi, forsikringer og pensionsopsparing - og koncentrerer sig om at få viden om og indtryk af to helt centrale forhold:
- Betalingsviljen - hvordan er dit adfærdsmønster, har du overblik over din privatøkonomi, og er du til at stole på?
- Betalingsevnen - hvordan er dine indkomst- og formueforhold?

Det skal du huske inden mødet
Begrebet betalingsevne favner bredt, som det fremgår af skemaerne her på siderne, men husk, at du skyder dig selv i foden, hvis du ikke får dokumenteret alt og skaffet alle nødvendige papirer.
- Formue - få dokumenteret alt: bil, hus, båd, værdipapirer, opsparing og så videre.
- Indkomst - vær meget påpasselig med at få forklaret, hvorfor det er sikkert, at der kommer løn ind fremover.
- Udgifter - læg et budget, også selv om det sker dagen før mødet i banken. Det er stadig et af de mest positive signaler, du kan sende.
- Rådighedsbeløb - spørg dig selv: Hvor mange penge vil jeg opgive for at opnå det her? Kan jeg leve uden kaviar og Mercedes?
Overskrider dit forbrug i forvejen det budget, du har, får du næppe et nyt lån med hjem.

Fremlæg dine ønsker - især de fremtidige - ærligt og uden omsvøb for på den måde at teste den enkelte banks kreditvillighed.

Kan du leve på en sten?

I sidste ende vil det altid være dit månedlige rådighedsbeløb i forhold til din livsstil og formueforhold, der afgør, om du får et lån, og til hvilken rente.
Beregninger, som Nordea har lavet over kreditvurderinger af en modelfamilie med forskellige forbrugsmønstre, viser, at din forbrugsadfærd gør en enorm forskel i det beløb, du kan låne.

En tommelfingerregel siger for eksempel, at du kan købe bolig for tre årsindkomster, men beregningerne viser, at et merforbrug på 3.000 kroner om måneden gør det beløb, Nordea vil låne dig til et boligkøb, over en halv million kroner mindre.

Så selv om den konkrete modelfamilie højhelligt lover, at den vil lægge de dyre bøffer på hylden og hellige sig havregryn, vil den kun kunne købe bolig for 1,83 millioner kroner i stedet for et hus til 2,4 millioner, om dens privatforbrug havde været sundere.

Et nogenlunde sundt forbrugsmønster og et fornuftigt budget med luft i er med andre ord en af de hurtigste veje til bankrådgiverens hjerte - og et attraktivt lån.