Få styr på dine forbrugslån

Af Anders AnkerstjerneDato: 8.11.2010

Danskerne slipper i stigende grad af med de dyre forbrugslån. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik faldt danskernes såkaldte forbrugerkredit i 3. kvartal af 2010 således med omkring 1 procent, og det er 8. kvartal i træk, at forbrugerkreditten falder.

Alligevel er danskernes forbrugsgæld stadig enorm. I alt skylder vi mere end 18,5 milliarder kroner væk i forbrugslån, eller hvad der svarer til en splinterny Storebælstbro. Cirka halvdelen af de penge er lånt med såkaldte blankolån – altså lån uden nogen form for sikkerhed. Og det koster os dyrt.

Forbrugslån er skidt

Det er nemlig ikke nogen særlig god idé at optage et forbrugslån. Sammenlignet med andre lånetyper, er forbrugslån de dyreste lån, du overhovedet kan tage. Og derfor bør du så vidt muligt undgå dem, forklarer forbrugerrådets økonom Troels Holmberg.

”Man skal gøre sig klart, at man får flere penge til forbrug ved ikke at låne til det. Mange forbrugslån er ekstremt dyre, og i mange tilfælde ender kreditomkostningerne med at være lige så dyre som selve lånet. Men hvis du alligevel vil låne til forbrug, er det en god ide at se sig for, for der er enorm prisforskel på markedet,” forklarer Troels Holmberg.

Risiko koster

Prisforskellen skyldes, at der er stor forskel på, hvor stor en risiko långiverne er villige til at løbe, når de låner dig penge til dit forbrug. Med de dyreste lån behøver du overhovedet ikke at bevise, at du kan betale pengene tilbage. Modsat får du de billigste forbrugslån i bankerne, der til gengæld sætter sig ind i din økonomiske situation, inden de – måske – låner dig pengene.

Ifølge finansrådgiver hos Uvildige.dk, Jette Bjerregaard, bør du derfor begynde og ende med bankernes tilbud, både hvis du overvejer at tage et forbrugslån, eller allerede har et dyrt et af slagsen, som du gerne vil omlægge.

”Der er banklån og kassekreditter på den ene side, og så er der det mere brogede marked, hvor vi fx finder sms-lån og hurtiglån. Her videregiver man stort set ingen oplysninger om sig selv, og derfor er de lån meget dyrere. Du betaler nemlig for den ekstra risiko, som de løber ved ikke at vide noget om dig. Så bliver renten måske 16-17 procent – og det er ofte 10 procent mere end i banken, vurderer Jette Bjerregaard.

Det er imidlertid ikke nok blot at kigge på lånenes renter, når du leder efter den bedste løsning, for mange forbrugslån har omkostningstunge gebyrer, både for oprettelse og afvikling af lånene. Derfor bør du altid sammenligne lånenes Årlige Omkostninger i Procent – også kaldet ÅOP. Lånets ÅOP inkluderer også gebyrer og andre omkostninger og skal altid fremgår klart og tydeligt at lånets beskrivelse.

Det er relativt nemt at sammenligne bankernes tilbud på internettjenester som her på penge.dk eller på pengepriser.dk. Men dit arbejde stopper ikke her. Når du har fundet det billigste lån, er det nemlig på tide at forhandle. For selvom du er glad for at få dit forbrugslån, er banken endnu gladere for at låne dig pengene, forsikrer Jette Bjerregaard.

”Når du har fået dit tilbud, skal du stille spørgsmålstegn ved, om du har fået de rigtige renter og gebyrer. Vi oplever, at mange ikke gør det, fordi de bare gerne vil have lånet, men man skal huske på, at pengeinstituttet også gerne vil have den forretning. Bankerne går som udgangspunkt efter de højeste satser i prislisten, så du kan stadig godt forhandle,” råder hun.

Gå til næste side - 6 gode råd om forbrugslånene