Aktier i feriestemning 
Dette års helt store overraskelse har nok været den manglende kobling mellem ekstremt dårlige økonomiske data og aktiemarkedet. Den europæiske vækst er nu i recession og Club Med-landene (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland) står på kanten til afgrunden, og alligevel sidder vi nu her i august og ser aktiemarkedet på vej mod toppen for i år. Grunden til dette kalder jeg HFH-teorien, Håb, Ferie og Hjælp, skriver Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen i denne gæstekommentar.
Markedet har, og har haft, sommerferiefornemmelser siden tidlig juni.
Listen over, hvad markedet håber på, er uden ende: ECB vil få tilladelse til at printe penge, FED vil lave yderligere pengepolitiske lempelser, Israel vs. Iran konflikten bliver ikke en realitet, Eurozonens krise er slut, USA’s fiskale problemer vil blive klaret og sidst, men ikke mindst, de stigende energi- og fødevarepriserne er bare et forbipasserende fænomen.
Ferie, reflektion og ‘hjælpen kommer’
Ferie er refleksionstid. Verdens politikere og nationalbanker tager ud i sommerlandet og dermed efterlader de et tomrum uden nogle nye makroinput og en begrænset kommunikation om deres (manglende) planer til at redde Europa.
Market stiger altid, når der ikke er makroøkonomiske impulser til at ændre tingene, da det overlader erhvervsøkonomien fri til at styre efter udbud og efterspørgsel. Med andre ord – intet nyt er godt nyt.
“Hjælpen kommer” er et argument, som er bygget på, at ECB og FED vil give markedet en PUT option (retten til at sælge, hvis markedet falder) uanset hvordan det går herfra.
Falder markedet, jamen så vil ECB og FED skrue op for pengeseddelpressen. Stiger det, vil de lade det stige. En sikker gevinst, hvor tiden heler alle sår. Teorien er: Køb tid og tingene finder deres eget leje.
Men over de sidste seks måneder har vi set input, som relativt har gjort aktier mere attraktive, nemlig gennmem mangel på alternativer, som følge af en markedsrente på nul, eller endda negativ.
Traditionelt deler 90 % af alle investorer deres portefølje op i en vis andel aktier og en vis andel statsobligationer. Nu giver statsobligationer nul på den korte bane og meget lidt på den lange (Danske Stat 10-årig rente: 1,29 %). Dermed er aktier i porteføljen tæt på at være en betingelse for at få nogen form for afkast.
Desperate investorer
Manglen på investeringsalternativer har gjort os alle til små desperate investorer. Vi søger investeringer, hvilken som helst investering, som giver bare en smule afkast. På mange måder minder markedet nu om det i 2006/07, hvor volatiliteten også faldt dramatisk inden vi så det store salgspres i 2008, da vi igen kom tilbage til virkeligheden.
Virkeligheden er aldrig langt borte, da det at “jagte afkast” er den farligste form for investering.
Verden ser lys og dejlig ud, når VIX (volatilitet på aktier) er under 15 %. Midt i det rosenrøde billede af optur er der imidlertid et par faresignaler:
- Prisen på aktier er drevet mere af en højere Price Earning end af mere indtjening eller salg. Investorerne betaler mere for hver profit dollar. Dette kan ikke fortsætte for evigt.
- Renten på den 10-årig amerikanske rente har brudt sin down-trend og har dermed skabt højere US renter (renten er steget med 0,4 % sidste måned), som normalt rammer Europa senere. Dette er endnu ikke stort problem, men bevægelsen har fået megen fokus specielt med de kraftig stigende fødevare- og energipriser.
- Dow Theory Divergence. En god gammel kending af aktiefolket. Teorien er, at både Dow Industrials og Dow Transport skal følges ad. Aktuelt er Dow på vej mod nye højder, mens Dow Transport er langt under. Ergo er den “rigtige økonomi” i krise, mens den “nye” går fint.
Derudover har vi en økonomisk kalender, der i september er pakket med sprængfarlige begivenheder.
30. august Fed Jackson Hole møde, 6. september ECB møde, 12. september Tyske Forbundsdomstol afgørelse om tyske deltagelse i ESM & Hollandsk folketingsvalg, og sidst men ikke mindst så er Grækenland igen på banen med behov for (mange) flere penge.
Markedet er ekstremt frustreret. Vi har alle for lidt aktier og investeringer, når de stiger, og for mange aktier, når de falder. Og udsigterne er sort som natten.
Konklusionen må være, at vi skal lære, at så længe politikernes svar på alle problemer er “Køb mere tid”, så vil markedet mere eller mindre gå fra overkøbt til oversolgt omkring en svag stigende trend, som er bygget på vores HFM-teori.
Men vi skal hele tiden huske på, at den ultimative pris for at få mere tid er, at flere sorte svaner flyver forbi og uventede begivenheder stiger eksponentielt.
At ignorere et problem fører sjældent til en løsning.
Læs kommentarer
